Når vi har valgt at kalde os kystspejdere er det fordi det bedst beskriver de aktiviteter vi laver i gruppen. De kan kort opsummeres som klassiske spejderaktiviteter til lands, men med en væsentlig inddragelse af kysten og vandet i vores aktiviteter, da havet er en vigtig del af vores natur og miljø. Formelt set er vi en søspejdergruppe under Det Danske Spejderkorps, hvilket giver os forskellige muligheder i forhold til at tilbyde aktiviteter på vandet.
Vil tilbyder ikke oplæring i sejlads sådan som det ses hos nogen af de andre søspejdergrupper under DDS, men det er vores mål, at børnene får kendskab til og forståelse af, hvad et vil sige at færdes forsvarligt i og på vandet. Dette kan f.eks. ske, når vi bader i havnebassinet, sejler på vores hjemmelavede tømmerflåder eller når vi tager på ture i kano.